Arbejdsmarked

Senest revideret på landsmødet d. 5-7. april 2024

De fleste af os kommer til at bruge størstedelen af vores liv på at arbejde. Arbejde har stor betydning for vores identitet og trivsel. Derfor er ordentlige forhold på arbejdsmarkedet og for mennesker, der står udenfor det, en betingelse for et retfærdigt samfund.

I Danmark forhandler fagforeninger og arbejdsgiverforeninger vores løn- og arbejdsvilkår, hvilket giver en høj grad af medindflydelse og sikkerhed for arbejdere. Det skal vi holde fast i og udvikle på, og det skal også gælde os unge, som på arbejdsmarkedet i dag ofte oplever usikkerhed og dårlige løn- og arbejdsvilkår. Arbejdsmarkedet skal være et trygt, sikkert og godt for alle.

For de, der af den ene eller anden grund ikke er en del af arbejdsmarkedet, bør forholdene også være gode. Vi skal sikre plads til dem, der holdes udenfor i dag, ved at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt, og vi skal styrke sikkerhedsnettet, så mennesker gribes af tryghed og sikkerhed, når deres livsomstændigheder bliver vanskelige.

Mennesker uden arbejde oplever en byge af krav, kontrol, fattigdomsydelser og sanktioner, der har til formål at fremme deres motivation til at arbejde. Det er helt forfejlet. Efter årtier, hvor det sociale sikkerhedsnet er blevet udhulet og indskrænket, er det på tide at skifte kurs. 

Derfor kæmper RGU også for, at unge organiserer sig, og at de inkluderes i udviklingen af den fremtidige fagbevægelse.

Rød-Grøn Ungdom arbejder for:

Løn- og arbejdsvilkår

  • En gradvis reduktion af arbejdstiden frem mod en 30-timers arbejdsuge

  • Et stop for den stigende pensionsalder

  • At indføre en mindre rigid pensionsordning, der gør det nemmere at gå ned i arbejdstid eller overgå̊ til et mere skånsomt arbejde inden den egentlige pension

  • En øget indsats i bekæmpelsen af social dumping

  • At staten, regionerne og kommunerne bestræber sig på at handle med virksomheder, der har tegnet overenskomst og prioriterer at anvende dem i offentlige udbud

  • Kædeansvar i offentlige kontrakter, så hovedleverandøren har ansvaret for, at dens underleverandører overholder overenskomster og arbejdsmiljølovgivningen. Der etableres tilsynsgrupper, som skal sikre sig, at kædeansvaret overholdes og have ansvaret for at give virksomhederne bøder ved brud på ansvaret

  • At arbejdsmiljøloven skærpes og arbejdsmiljørepræsentanterne gives flere rettigheder, så de eksempelvis kan stoppe farligt arbejde med det samme

  • At alle arbejdspladser er klædt på til at tage imod elever og ansatte af alle køn

  • At bekæmpelse af diskrimination skrives ind i arbejdsmiljøloven

  • Bedre beskyttelse mod arbejdsskader og nedslidning på arbejdspladsen samt større bøder til virksomheder, der ikke tager ansvaret alvorligt

  • At psykiske og fysiske arbejdsskader ligestilles

  • Flere medarbejdere til arbejdstilsynet og flere uanmeldte besøg på virksomhederne

  • Et pointsystem, som vi kender det fra fødevarekontrollens smileyordning, så forbrugere kan sikre sig at de handler hos virksomheder, hvor arbejdsforholdene er i orden

  • At pressede sektorer i det offentlige, herunder bl.a. sundhedssektoren, tildeles flere midler til at forbedre arbejdsmiljøet, så nyt personale tiltrækkes og erfarne fastholdes

  • At udligne lønforskellen mellem mande- og kvindedominerede fag eksempelvis ved at afskaffe tjenestemandsreformen fra 1969 og lave en lavt- og ligelønspulje

  • At fradrag på fagforenings- og A-kassekontingent kun skal gælde fagforeninger som forhandler overenskomster

  • At frikortsværdien for unge under 25 år bliver forhøjet med mindst 10%

Sikre ansættelser

  • At der nedsættes en kommission, som skal undersøge, hvor udbredte løse ansættelser og 0-timers-kontrakter er. Kommissionen skal også komme med bud på, hvordan løn- og arbejdsvilkår kan forbedres for løstansatte

  • At platformsøkonomiske virksomheder betragtes som arbejdsgivere i lovgivningen, og at der vedtages et tydeligt arbejdsgiverbegreb, så der gøres op med “falske selvstændige” som man eksempelvis ser hos Wolt

  • Bedre og lettere klageadgang for deltidsansatte og vikarer, der udsættes for løndiskrimination i henhold til reglerne i Deltidsloven og Vikarloven

Arbejdsløshed og beskæftigelse

  • En omfattende reform af dagpengesystemet og beskæftigelsesindsatsen med færre krav, mindre kontrol, bedre økonomisk sikkerhed og garanti for kvalificerede medarbejdere

  • At borgere får et tryggere ledighedsforløb, ved at A-kasserne gradvist overtager ansvaret for forløbene fra jobcentrene, eksempelvis gennem en udvidelse af A-kasse forsøgene

  • At den almindelige dagpengeperiode forlænges fra 2 til 5 år

  • At dimittendsatsen for nyuddannede øges til almindeligt dagpengeniveau

  • At det bliver nemmere at få ret til sygedagpenge, hvis man rammes af sygdom eller får en skade

  • At de fattigdomsskabende ydelser og tiltag såsom uddannelseshjælp, “hjemrejseydelse”, kontanthjælpsloft og 225-timersregel fjernes

  • At aktivering følger borgerens behov og ønsker. Det skal være slut med meningsløse aktiveringstiltag som minifleksjobs, nyttejobs og virksomhedspraktikker, der ofte bliver misbrugt som billig arbejdskraft

  • At borgeren kan tilvælge fleksjob, førtidspension eller efteruddannelse i tilfælde af nedsat arbejdsevne

  • At al anvendelse af straf i beskæftigelsessystemet stoppes

  • At indføre ret til og oplysning om muligheden for en uddannet bisidder med til samtaler på Jobcentret og andre kommunale instanser i forbindelse med arbejdsløshed og/eller sygemelding

  • At sikre, at kontanthjælpsmodtagere samt modtagere af uddannelseshjælp ikke får stil- let krav om at oplyse årsag ved sygdom

Ung på arbejdsmarkedet

  • En lærepladsgaranti, som sikrer alle erhvervsskoleelever retten til en læreplads

  • At virksomheder tildeles større bøder, hvis de ikke tager nok elever

  • At virksomhederne får højere refusion for deres lærepladser, så̊ incitamentet til at oprette lærepladser bliver større

  • At det offentlige tager et særligt ansvar for, at der oprettes flere lærepladser og sætter ambitiøse krav i deres kontrakter

  • Et lønløft til unge på arbejdsmarkedet, hvad end der er tale om ufaglærte, studentermedhjælpere eller elever

  • En grøn jobgaranti for unge, hvor det offentlige kan henvise unge uden for arbejdsmarkedet til bæredygtige jobs

  • Økonomisk understøttelse af iværksættere, som vil stifte bæredygtige demokratiske virksomheder

  • Strammere kontrol med om virksomhederne overholder reglerne for ungarbejdere, eksempelvis hvor meget de må løfte, og hvilke maskiner de må benytte