Asyl og integration

Senest revideret på landsmødet d. 24.-26. marts 2023

Ingen pakker hele deres liv ned i en rygsæk og forlader alt, de kender, for sjov. Lige nu er over 80 millioner mennesker på flugt fra diktaturer, krig og forfølgelse. I Danmark og andre rige lande har vi en særlig forpligtelse til at hjælpe flygtninge. Både fordi vi har ressourcerne, men også fordi vi bærer en del af skylden for deres flugt. Det er helt almindelige mennesker, der betaler prisen for vores forfejlede politik. Siden 2001 har Vesten - med USA i spidsen - forsøgt at bombe sig til demokrati i Afghanistan, Mellemøsten og Nordafrika. Det har ikke skabt fred - det har skabt fattigdom, undertrykkelse og korruption, som har drevet store menneskemængder på flugt. Samtidig har den vestlige verdens enorme forurening medført klima- og miljøkatastrofer, der ligeledes driver folk på flugt. Det anslås, at der allerede i 2050 vil være 200 millioner klimaflygtninge. Flygtningekrisen og klimakrisen hænger sammen, og vi skal sætte massivt ind i bekæmpelsen af klimakrisen, hvis vi skal undgå at tvinge millioner af mennesker ud af deres hjem og sende dem på flugt.

Når grænsebommen er krydset, og flygtninge kommer til Danmark, skal vi sikre, at vi giver dem beskyttelse og en retfærdig asylbehandling. Langt de fleste flygtninge har ikke mulighed for, i deres levetid, at vende tilbage til det land, de er flygtet fra. Dem skal vi kunne sikre et trygt liv i Danmark. I flere årtier har politikerne ikke prioriteret integrationen, men derimod gjort det så svært som muligt at blive en del af det danske samfund. Dette har vi senest set med Paradigmeskiftet, som i praksis har vist sig at modvirke integrationen af borgere på arbejdsmarkedet. Greb som den fattigdomsskabende “hjemrejseydelse”, umenneskelige forhold på udrejsecentrene eller “Ghettoloven” har skubbet indvandrere længere væk fra samfundet. Fattigdom og fremmedgørelse skaber parallelsamfund og ekstremisme - ikke god integration.

Flygtninge, asylansøgere og efterkommere oplever diskrimination, had og vold i vores land. At få racistiske tilråb på gaden, blive afvist fra natklubber eller frygten for at blive udsat for hadforbrydelser er en del af minoritetsetniske danskeres virkelighed. Tal fra Justitsministeriets offerundersøgelse fra perioden 2008-2019 viser, at ca. 5000 personer om året udsættes for racistisk motiverede forbrydelser. Samtidigt er der kun registreret 312 anmeldelser hos politiet, og kun 12 af dem er endt med en dom. Manglen på både anmeldelser og domme vidner om en kultur og et retssystem, der svigter ofre for racisme og diskrimination. En kultur, hvor alle ikke anses som en lige del af samfundet. Det er et direkte produkt af et politisk ræs mod bunden om, hvem der kan være mest flygtninge- og indvandrerfjendsk. Fra Facebook til Folketinget bliver minoritetsetniske personer fremstillet som “dovne”, “kriminelle” og “udanske”. Det er statsracisme, og vi har desperat brug for politik, der trækker den modsatte retning. Vi ønsker et retssystem, der styrker retssikkerheden for minoritetspersoner og anerkender den diskrimination de udsættes for. En diskrimination, som skal bekæmpes i alle dens former.

Rød-Grøn Ungdom arbejder for:

Asyl og flygtninge

  • At Danmark forpligter sig internationalt på at forebygge de ting der driver folk på flugt. Uanset om det er krig, diktatur, fattigdom, klima- og miljøkatastrofer eller forfølgelse på baggrund af religion, etnicitet, politisk overbevisning samt køn- og seksualitet

  • At Danmark skal være foregangsland for en solidarisk flygtningepolitik, og at der laves en retfærdig fordeling af flygtningene i Europa

  • At Danmark tager 10.000 kvoteflygtninge hvert år, og at det ikke længere skal påvirke vurderingen af kvoteflygtninge, hvor nemme de er at integrere, så de svageste risikerer at blive frasorteret

  • Et totalt stop af tvangsudsendelser til usikre forhold

  • At alle udrejsecentre lukkes, og at beboerne så vidt muligt tildeles midlertidig opholdstilladelse

  • At flygtningenævnet udvides, og de ekstra pladser går til organisationer, der beskæftiger sig med flygtninge, samt at nævnet sikres reel uafhængighed og ikke underlægges et politisk styret ministerium

  • At det bliver nemmere at få familiesammenføring

  • At alle tiltag og planer, der fralægger Danmark ansvaret for en retfærdig asylbehandling afskaffes - eksempelvis planen om asylbehandling i tredjelande 

  • At udlændinge, der fast har opholdt sig i Danmark på en midlertidig opholdstilladelse i 2 år, får ret til permanent opholdstilladelse

  • At det bliver nemmere at få statsborgerskab og permanent opholdstilladelse i Danmark, gennem en grundlæggende forandring af ansøgelsesprocessen, hvor det er gratis at ansøge, indfødsretsprøven afskaffes og blandt andre sprog-, vandels- og beskæftigelseskravene lempes markant. Derudover skal uddannelse anerkendes som beskæftigelse i vurderingen

  • At alle som har været bosiddende i Danmark i minimum 10 år, automatisk opnår ret til statsborgerskab

  • At alle flygtninge skal have samme rettigheder uanset ophav, etnicitet, religion, køn, seksualitet, handicap og andre omstændigheder

Integration

  • At “hjemrejseydelsen” fjernes, og at flygtninge tildeles samme rettigheder i tildelingen af ydelser som danske statsborgere

  • Gratis tolkebistand i det offentlige, så lægen ikke fravælges, når sprogbarrieren er for stor og ydelsen for lav

  • Mere støtte til tosprogede børn og unge i skolerne

  • Gratis og kvalitetssikret sprogundervisning samt modersmålsundervisning for alle med dansk som andetsprog

  • At der laves flere gratis kultur- og fritidstilbud til udsatte unge, og at de gøres permanente

  • Større offentligt tilskud til organisationer, der styrker fællesskaber på tværs af etnicitet

  • Et større tilskud til organisationer og/eller tiltag, der styrker fysisk såvel som psykisk sundhed hos etniske minoritetsgrupper 

  • At etniske minoritetsgrupper i langt højere grad end i dag tages med på råd, når det kommer til at styrke integrationen

Bekæmpelse af diskrimination og racisme

  • En øremærket pulje til at fremme ligestilling iblandt etniske minoriteter

  • At serveringssteder kan fratages alkoholbevilling ved gentagne anmeldelser om racisme og diskrimination

  • At racismeparagraffen skærpes, så den beskytter flere mod at blive udsat for racisme

  • At der oprettes en enhed i politiet, som skal opspore mørketallet af racistisk motiverede hadforbrydelser

  • At det bliver nemmere at anmelde forbrydelser som hadmotiverede, og at anmeldelserne tages seriøst

  • At der udarbejdes regler og retningslinjer, der forebygger og bekæmper politiets mistænkeliggørelse af almindelige mennesker på baggrund af etnicitet

  • At der vedtages en handleplan mod racisme, som forpligter politikerne til at nedbringe antallet af hadforbrydelser samt diskrimination i hverdagen. Fremskridt skal være målbare, og planen skal evalueres løbende

  • At der i det offentlige såvel som det private permanent indføres blind rekruttering, hvor navn, alder og køn ikke står i jobansøgninger, så man ikke risikerer at fravælges på bag- grund af køn, alder, hudfarve, etnicitet, religion eller klangen af sit navn 

  • Stærkere indsatser for borgere udsat for vold eller social kontrol