Principprogram

Senest revideret på landsmødet d. 5.-7. april 2024

Vi drømmer om et socialistisk samfund, der er retfærdigt, demokratisk, solidarisk og bæredygtigt. Det er retfærdigt, når alle har lige adgang til de ressourcer, der skal til for, at man kan leve et godt, meningsfuldt liv. Det er bæredygtigt, når samfundet eksisterer inden for naturens grænser og ikke ødelægger forudsætningerne for, at også fremtidige generationer kan leve gode og meningsfulde liv. Det er demokratisk, når alle har lige adgang til at deltage i beslutninger, der påvirker deres eget liv – både når det handler om, hvordan vi løser klimakrisen, og når det skal besluttes, om den lokale folkeskole skal lukkes. Og det er solidarisk, når vores fællesskaber tager ansvar for at alle, uanset, køn, etnicitet, seksualitet, ophav, religion og handicap, har samme muligheder for at leve gode og meningsfulde liv. 

Sådan er samfundet ikke i dag. Verden i dag er præget af ulighed og uretfærdighed. Den dominerende struktur i økonomien er kapitalisme. Kapitalismen skaber økologiske, sociale og økonomiske kriser, og i det kapitalistiske system trumfer hensynet til profit og vækst demokratiske hensyn til at løse disse kriser. Kapitalismens tendens til at centralisere verdens velstand og magt hos en lille elite er uretfærdig, uholdbar og uansvarlig. 

Vi vil forandre samfundet ved at tage udgangspunkt i konkrete socialistiske forandringer og løsninger, der kan lade sig gøre i dag og samtidig forskyder samfundets magtforhold og dermed, hvad der kan lade sig gøre i morgen – med et mål om et endegyldigt udskifte det kapitalistiske system, dets jagt på evig vækst og profit til de rigeste, med et socialistisk økonomisk system, som understøtter bæredygtighed og der sikrer en fair fordeling af ressourcerne i samfundet. Sammen skaber vi en socialistisk verden. 

En vision om socialisme 

Vi kæmper for at skabe et retfærdigt, demokratisk, solidarisk og bæredygtigt samfund; vi kæmper for et socialistisk samfund. Målet kan føles langt væk og vejen derhen uoverskuelig. Derfor skal reel forandring tage udgangspunkt i konkrete ændringer, man kan foretage her og nu. Samtidig er det vigtigt, at vi tør tale om og forestille os et alternativ til det samfund, vi ser i dag. Uden en samlet vision kan det være svært at se, hvilken vej man skal gå – og arbejder man for et mål i fællesskab, er det nemmere at gå den lange vej sammen. 

Retfærdighed 

Samfundet skal være retfærdigt. Et samfund er retfærdigt, hvis alle har lige adgang til de materielle og sociale forudsætninger, der skal til for at leve et meningsfuldt liv. De materielle forudsætninger er adgangen til mad, bolig, sundhed, uddannelse, sikkerhed og deslige. De sociale forudsætninger er følelsen af at have en meningsfuld hverdag og at blive anerkendt som menneske uanset ens køn, etnicitet, seksualitet, ophav, religion og handicap. Vi ønsker et samfund, hvor vi ikke begrænses af normer, strukturer og diskriminerende lovgivning. Et retfærdigt samfund er også et samfund, hvor det er helt utænkeligt, at mennesker bliver råbt ad på gaden, fordi de skiller sig ud. Hvor du ikke skal sende mange flere jobansøgninger, hvis dit navn klinger mellemøstligt. Hvor du ikke skal frygte at din bolig bliver revet ned, fordi dine forældre ikke er født i Danmark. Og, hvor du ikke kan se frem til en lavere løn, fordi du arbejder i et såkaldt “kvindefag”. Et samfund er ikke retfærdigt, hvis ikke alle har lige adgang til at leve et godt og meningsfuldt liv. Derfor er et socialistisk samfund også et retfærdigt samfund. 

Bæredygtighed 

Samfundet skal være bæredygtigt. Et samfund er bæredygtigt, hvis det formår at være retfærdigt, demokratisk og solidarisk og samtidig opretholder de klima- og miljømæssige forhold, som sikrer de materielle forudsætninger for gode liv. Vores samfund er forbundet med naturen og eksisterer inden for dens rammer. Derfor må vi værne om andre arters overlevelse og velvære for at sikre vores egen. 

Vi anerkender, at naturen sætter grænser for os: Vi kan ikke blive ved med at få billig energi fra fossile brændstoffer, og vi kan ikke blive ved med udpine landbrugsjorden med kunstgødning og monokultur i en evig jagt efter mere madproduktion. Vi bliver nødt til at tage hensyn til vores hjem. Sammen skal vi tage ansvar, og tydeliggøre, at disse grænser ikke betyder, at vi skal gå på kompromis med vores visioner for et socialistisk samfund, da vores vision om socialisme netop er bæredygtig. Når kapitalismen vægter profit højere end miljøet, hvilket vi gang på gang ser eksempler på, er det eneste svar det socialistiske svar. Og med den rette indretning kan vi skabe et samfund, der er socialt retfærdigt og miljømæssigt bæredygtigt. Dette gælder i Danmark og i verden som helhed. Derfor er et bæredygtigt samfund også et socialistisk samfund. 

Demokrati 

Samfundet skal være demokratisk. Et samfund er demokratisk, når alle har lige adgang til at deltage i de beslutninger, der påvirker deres liv. Det betyder, at man skal have indflydelse på, hvordan vi løser store fælles problemer som klima- og ulighedskriser, men også på hvorvidt den lokale folkeskole skal lukkes, og hvordan den nye lokalplan skal udformes. 

Visionen udfoldes delvist i den demokratiske stat med frie og lige valg, der giver folkevalgte mandat til at træffe netop disse beslutninger. Men den demokratiske vision drejer sig ikke kun om demokratiske valg – den drejer sig om hele samfundet. Beslutninger, der træffes i banker og virksomheder, på uddannelsesinstitutioner, i boligorganisationer og lignende, bør være et anliggende for de mennesker, beslutningerne påvirker – ikke for magtfulde bestyrelser og enkeltpersoner. Derfor er alles lige adgang til at deltage i de beslutninger, der påvirker dem, en hjørnesten i vores vision om et demokratisk og socialistisk samfund. 

Solidaritet 

Samfundet skal være solidarisk. Et samfund er solidarisk, hvis man samarbejder med hinanden – ikke kun, fordi man får noget personligt ud af det, men fordi man oprigtigt går op i, at andre har det godt. Det er kernen i et velfungerende fællesskab. Samfundet er solidarisk, når fællesskabet sørger for, at alle har lige adgang til de ressourcer, der er nødvendige for, at man kan leve et meningsfuldt liv, og når fællesskabet sørger for, at alle har lige adgang til at bestemme rammerne for deres eget liv. Det gælder såvel indenfor som mellem landegrænser. Derfor er solidariske fællesskaber afgørende for vores vision om et solidarisk samfund – og dermed for et socialistisk samfund. 

Nogle typer af fællesskaber kan dog modarbejde retfærdighed og demokrati. Fællesskaber er forbundet med spørgsmålet om grænserne for, hvem der er inkluderet – og ikke mindst for, hvem der er ekskluderet. I nogle tilfælde trækkes de grænser hårdt op og forstærkes af skræmmebilleder og frygt. Det har konsekvenser for de mennesker, der diskrimineres på baggrund af køn, etnicitet, seksualitet, ophav, religion og handicap. Det har det i Danmark, og det har det i hele verden. Det er uretfærdigt, det er udemokratisk og det er forkert. Derfor er vi feminister, antiracister og globale socialister. Feminister, fordi vi anerkender, at mennesker har forskellige muligheder for at leve gode, sunde og trygge liv, alt efter hvilke privilegier de har. Antiracister, fordi det samfund, vi ønsker, ikke ekskluderer og undertrykker folk på baggrund af deres identitet. Og globale socialister, fordi vi ved, at et socialistisk samfund ikke kan skabes indenfor Danmarks grænser, men kræver, at vi arbejder sammen på tværs af hele verden. 

Verden i dag 

Vores mål er et retfærdigt, demokratisk, solidarisk og bæredygtigt samfund, som beskrevet ovenfor – et socialistisk samfund. Men den verden, vi lever i i dag, er langt fra den verden, vi kæmper for. 

De, der ejer samfundets største virksomheder, udgør en lille og magtfuld økonomisk elite - nemlig kapitalistklassen. I stedet for at leve af at sælge deres arbejde, kan de leve af den værdi, vi andre skaber ved at arbejde for dem. De tilraner sig en enorm andel af den samlede velstand – og dermed også magten til at opretholde et kapitalistisk system, der kommer de få til gode på bekostning af de mange. 

Verdens samlede drivhusgasudledninger fortsætter med at stige i en situation, hvor vi er på randen af et klimakollaps med usigeligt store konsekvenser for vores planet og de mennesker, der bebor den. Den igangværende masseudryddelse af dyre- og planteliv buldrer uhindret videre. Samtidig forstærker og accelerer klimakrisen den globale ulighed i livsvilkår mellem rige og fattige mennesker. Vi befinder os med andre ord i selvforstærkende uligheds-, klima- og biodiversitetskriser. 

Fælles for disse kriser er, at de har rod i de egenskaber, der karakteriserer den kapitalistisk dominerede økonomi – egenskaber, der både skaber disse kriser og forhindrer løsningen af dem. Den kapitalistiske økonomi bygger på at tjene profit. Hvis den ene kapitalist ikke gør det, bliver den udkonkurreret af den anden. Derfor levner et kapitalistisk system ikke plads til at tage de radikale opgør, som kriserne forlanger af os. Netop den kapitalistiske logik, der kræver en evig jagt på mere profit, presser kloden til kogepunktet. Og netop denne logik, der skaber tendensen til at koncentrere absurde mængder af rigdom hos de få, er skyld i den enorme og uretfærdige ulighed, der i dag eksisterer – såvel indenfor som mellem verdens lande. Men lige så vigtigt placerer denne vækst- og ulighedsmekanisme en enorm magt hos den lille elite, der tilraner sig enorme rigdomme – en magt, den aktivt udnytter til at forhindre et opgør med de kriser, der hærger verden. 

Samtidig er det klart, at denne ulighedsmekanisme ikke rammer alle mennesker lige hårdt: Økonomisk ulighed er tæt knyttet til - men bestemt ikke begrænset til - køn og etnicitet. Uligheden er rodfæstet og bliver forstærket i det samme sociale system - kapitalismen. Undertrykkelse og ulighed på baggrund af vores forskelligheder foregår ikke i siloer, men bygger på og forstærker hinanden. De forskelligheder kan særligt være, men er ikke begrænset til køn, etnicitet, seksualitet, ophav, religion, og handicap. 

Det vil for nogle betyde at de har lettere adgang til leve det liv de vil og for andre, at de har dårligere adgang til at leve det liv de gerne vil - den adgang er et stort privilegium. Vores forskelligheder og de privilegier, der udspringer af dem, er afhængige af tid og sted. Derfor kan de også overlappe hinanden og ændre sig over tid. 

Vores forskelligheder er med til at påvirke de muligheder, vi har, og rammer forskelligt fra person til person. De muligheder eller begrænsninger vores køn for eksempel giver os, er ikke isoleret fra de muligheder og begrænsninger, der følger af vores hudfarve. Vores feminisme er derfor intersektionel. 

Mennesker er forskellige. Det giver verden farve og gør den interessant. Men vores forskelligheder kan også bruges til at opdele os. Når forskellighed bruges til at opdele os i rigtige og forkerte, os og dem, taber vi alle. Den opdeling betyder for nogle mennesker, at de har lettere ved at leve det liv de gerne vil, få deres stemme hørt og blive repræsenteret, mens samme opdeling betyder, at andre bliver begrænset. Det er uretfærdigt. De forskellige erfaringer vi bærer på, forskellige behov, ønsker og krav vi har fortjener gensidig anerkendelse. De er et grundlæggende afsæt for at skabe forandringer, der ikke opretholder disse ulighedsmekanismer. 

Men den kapitalistiske økonomi, der i dag dominerer, er ikke kun uretfærdig i kraft af de negative konsekvenser, der følger af de kriser den afføder – den er uretfærdig i sig selv. Det er i sig selv uretfærdigt, at der i en verden med enorm velstand er mennesker, der lever i fattigdom med ekstremt begrænsede muligheder for at leve gode og meningsfulde liv – både i rige lande som Danmark og i allerhøjeste grad også i det globale syd og andre fattigere dele af verden. Det er uretfærdigt, at mennesker er afskåret fra afgørende indflydelse på valg med store konsekvenser for deres liv og hverdag. Det gælder både, hvordan deres arbejdsliv er organiseret; hvordan deres lokalsamfund udvikler sig; og deres mulighed for at bestemme over deres egne boliger og boligområder – og listen fortsætter. Det er uretfærdigt, at nogle mennesker har ringere mulighed for at leve gode og meningsfulde liv alene på grund af deres køn, etnicitet, religion, seksualitet og lignende. Og det er uretfærdigt, at de mennesker, der rammes hårdest af de katastrofale klimaforandringer, de ikke selv har skabt, ingen indflydelse har på, hvor store mængder drivhusgasser, der udledes. 

Vejen til forandring 

Vi er ikke tvivl om, at den verden, vi lever i, ikke er den verden, vi ønsker at leve i. Det er derfor vi kæmper for forandring. Men hvordan gør vi det? Hvordan bruger vi bedst vores kræfter i kampen for et retfærdigt og socialistisk samfund? 

Vejen til det samfund vi drømmer om går gennem konkrete forandringer, der kan påbegyndes i dag. Vi ændrer ikke samfundet ved at hæve topskatten med et par procenter. Det betyder ikke, at vi ikke skal og kan arbejde for at gøre netop det – men vi skal altid huske, hvad de virkelige forandringer kræver. De kræver, at vi flytter hegnspæle. Gennemfører politikker og organiserer mennesker på måder, der forskubber de grundlæggende magtforhold i samfundet – de magtforhold, der handler om både økonomi, køn og etnicitet, og som netop står i vejen for reel forandring. Vi forskubber magtforholdene, når vi kæmper for at vinde valg, så vi kan demokratisere finanssektoren og give mulighed for at medarbejdere kan oprette og overtage de virksomheder, de arbejder i. Og vi forskubber magtforholdene, når vi organiserer mennesker i handlende fællesskaber, der både kan presse politikerne til handling - men lige så vigtigt: skabe konkret forandring i deres egen hverdag ved at organisere sig i lokale fællesskaber. Og vi forskubber magtforholdene, når vi giver plads, bygger broer og er fælles om at lave politik, der tager udgangspunkt i os alle - også os, hvis stemme og oplevelser ikke bliver hørt i dag.

Venstrefløjen har traditionelt været splittet i sin strategi for at skabe forandringer. Nogle har anset den kapitalistiske økonomis natur og de uretfærdigheder og skæve magtforhold, den har skabt, som så stærke, at den eneste mulighed for reel forandring er en pludselig omstyrtning af kapitalismen og samfundet. Andre har troet på, at kapitalismens værste uretfærdigheder kan afbødes og mildnes til en grad, der ikke nødvendiggør et brud med den kapitalistiske økonomi. 

Vi tror ikke, at det er et spørgsmål om enten-eller. Kapitalismen bør ikke anskues som et totalsystem. Vi lever i et samfund, der uden tvivl er domineret af en kapitalistisk økonomi. Men vi ser også, hvordan alternative indretninger af samfundsøkonomien kan fungere som fundament i kampen for et socialistisk samfund. Det gælder for eksempel vores offentlige sundhedsvæsen, hvor det ikke er størrelsen på din pengepung, der afgør om du kan blive behandlet. Det gælder den almene boligsektor, der er demokratisk ejet og styret, og hvor ingen tjener penge på andres hjem. Og det gælder de forbruger- og medarbejderejede virksomheder, der skyder frem, hvor ingen tjener penge på andres arbejde og forbrug. 

Det er indlysende, at den verden, vi drømmer om, er radikalt anderledes end den verden, vi kender. Det er ikke kosmetiske ændringer, der skal til for at gøre op med den enorme ulighed og den truende klimakatastrofe. Målet må aldrig blot være at afbøde og mildne de værste uretfærdigheder i den verden, vi lever i – målet er et socialistisk samfund. 

Sammen for en bedre verden 

Vi tror på, at vejen til et demokratisk, socialistisk og retfærdigt samfund er at insistere på at flytte hegnspæle og forskubbe magtforhold. Derfor er der brug for Rød-Grøn Ungdom til at rykke holdninger, organisere flere og gennemføre radikale politikker. 

Vi vil gøre verden til retfærdig, bæredygtig, demokratisk og solidarisk. Derfor skal vi være mange mennesker, der kæmper den samme kamp, men i mange forskellige arenaer. Vores nære hverdagsliv er en arena; her kæmper vi i skolegården, ved middagsbordet, i fredagsbaren og i det demokratiske foreningsliv; vores elevråd, vores fagforening og vores beboerforening. Vores land er en arena; her kæmper vi på gader og stræder, til demonstrationer og i samfundsdebatten, i folketinget og i valgkampe. Vores verden er en arena; her kæmper vi klimakampen, kampen mod fattigdom og undertrykkelse og kampen for international solidaritet. De forskellige arenaer er ikke uafhængige størrelser, men derimod dybt sammenflettede, og derfor skal vi prioritere dem alle sammen højt. Kun ved at kæmpe både lokalt, nationalt og globalt kan vi lykkes med at erstatte kapitalismen og dens mangeartede undertrykkelse, som verden i dag lider under, med socialisme. Vi har brug for hinanden. Når vi er mange nok, kan vi skabe forandring og flytte magt. 

Hvis vi vil opnå en retfærdig, bæredygtig, demokratisk og solidarisk verden, skal vi også have en retfærdig, bæredygtig, demokratisk og solidarisk organisation. Det betyder, at vi skal sikre, at alle medlemmer har lige adgang til at være med og træffe beslutninger uanset, hvem man er, og hvilke forudsætninger man har. Det betyder også, at vores landsmøder, kampagner og øvrige arbejde skal være demokratisk, så alle medlemmer har mulighed for at bidrage og blive hørt. Endelig betyder det, at vores organisation skal være et solidarisk fællesskab, hvor vi udover at kæmpe for en bedre verden også tager os af hinanden.

I vores udadvendte arbejde skal vi også altid arbejde for at bære disse principper med os. Det betyder, at vores politik – hvad end det er kampagner, deltagelse i debatter eller valgkampe – både skal sigte efter at ændre verden og samtidig sigte efter hele tiden at engagere flere i vores kamp. Både ved at tage diskussionen i nærområderne og gå dør til dør, ved at tage diskussionerne i klasselokalet og til familiefødselsdagen, og ved konsekvent at påpege og kritisere magthavernes ageren og politik. Men vi skal også sigte efter at engagere flere mennesker i vores organisation og i de bevægelser, der kæmper for de samme mål, som vi selv gør. Det skal være bærende principper i vores organisering og arbejde, at vi kæmper for at mobilisere, diskutere og være synlige – alt sammen i et sprog, der åbner vejen ind til vores organisation for andre unge mennesker. Vi vil være en organisation, hvor dørtærsklen er lav, og hvor alle kan være med uanset erfaring og baggrund. Vi vil skabe nye og kreative måder at være med på, som styrker unge i troen på, at de kan være med til at skabe et socialistisk samfund. Sammen skaber vi et åbent fællesskab – og en bedre verden.