Udannelse
Senest revideret på landsmødet d. 24.-26. marts 2023
Uddannelsessystemet er nøglen til at bygge et retfærdigt, solidarisk, bæredygtigt og demokratisk samfund. Det er vores uddannelser, der skaber tømreren og mureren, som skal bygge vores boliger, psykiateren, lægen og sygeplejersken, som skal behandle os, når vi bliver syge, samt juristen og ingeniøren, der skal udvikle vores demokrati og skabe en grøn fremtid. Lige fra grundskole til videregående uddannelse har samfundet derfor et enormt ansvar for, at den udvikling kan finde sted under trygge rammer. I Danmark kan vi tage vores uddannelse gratis. Det har skabt et uddannelsessystem i særklasse, hvor alle har mulighed for at blive klogere og dygtigere. Men efter utallige ture med sparekniven og underprioritering er det system en skygge af sig selv.
Grundskolen er første stop på en lang rejse i uddannelsessystemet. Selve visionen for den danske folkeskole er, at den skal kunne favne bredt og samle børn på tværs af klasse- og kulturskel. En vision, der desværre er langt fra den folkeskole, vi ser i dag. En forfejlet folkeskolereform har skabt en ny hverdag med for lange skoledage, for lidt forberedelsestid til lærerne og mindre tid til den enkelte elev. Hvis den ikke kan løfte de svageste, er det ikke længere en folkeskole. Derudover er mange af de små folkeskoler i provinsen de seneste år blevet lukket og samlet i de større byer. Det skader lokalsamfundene og betyder, at eleverne får en hverdag med fyldte klasseværelser og lang transporttid.
En alt for stor andel af unge får aldrig taget en ungdomsuddannelse. Det vidner om et uddannelsessystem, der ikke formår at favne bredt nok. Når man mødes med regler og krav, hver gang man skal videre i systemet, bliver mange tabt undervejs. Et eksempel på, hvor uddannelsessystemet svigter, er manglen på lærepladser. Lige nu mangler op mod 16.000 erhvervsskoleelever en læreplads. Det betyder, at de ikke kan færdiggøre deres uddannelse. Det burde være en selvskreven ret at kunne færdiggøre den uddannelse, man begynder på. Det er en skandale, når vi ved, at vi vil mangle faglært arbejdskraft i fremtiden. Samtidig er det de selv samme unge, som oplever, at det er deres uddannelser, der bliver ramt hårdest af besparelser.
Mangelfuld uddannelsesvejledning betyder, at vi er dårligt klædt på til at træffe et ungdomsuddannelsesvalg. Elevernes begrænsede viden om uddannelsesmulighederne samt stigma knyttet til erhvervsuddannelserne betyder, at der de seneste år er for mange, som brænder for praktisk arbejde, der ender med at gå i gymnasiet. Det er ikke kun skidt for vores samfund, men også skidt for den enkeltes mentale trivsel. Karakterræs, præstationspres og perfekthedskultur presser os unge til det yderste, og varsler om en ustabil fremtid, når så mange knækker nakken undervejs.
De store professionsuddannelser er blevet særligt hårdt ramt af besparelser. Alt for mange lærere, pædagoger og sygeplejersker fravælger fagene på grund af de vilkår, der venter dem, og for mange falder fra, fordi uddannelserne er blevet så udhulede. Vi har brug for dygtige folk til at tage sig af vores børn og unge, ældre og syge. Tiden til fordybelse, specialisering og faglig stolthed skal genvindes - også på universiteterne. Det intime klasselokale er blevet erstattet af den propfyldte forelæsningssal. Fag, som bidrager til vores viden om kultur og mennesker, er lukningstruede, fordi de ikke er “erhvervsrettede” nok, og feedback hører fortiden til. Vi skal bevare og styrke de videregående uddannelser, fordi de er med til at dygtiggøre og specialisere os.
I Rød-Grøn Ungdom vil vi tilbagerulle forringelserne på vores uddannelser og skabe undervisnings- og læringsglæde på ny. Vi vil investere massivt i at uddanne den dygtigste og gladeste generation hidtil. Derfor vil vi bekæmpe markedsstyringen af vores uddannelser og skabe et mangfoldigt uddannelsessystem med tid til fordybelse.
Rød-Grøn Ungdom arbejder for:
Den overordnede ramme
At årtiers besparelser på uddannelse tilbageføres, og at der geninvesteres i uddannelsessystemet
Mere indflydelse til elev- og studenterrepræsentanter i uddannelsesbestyrelser og -råd
En forhøjelse af SU’en og elevlønnen og en sikring af, at den følger den generelle lønudvikling
At alle uddannelsesinstitutioner forpligtes til at lave en handleplan for bekæmpelse af diskrimination, racisme og mobning
Et handicaptillæg til unge på gymnasiale uddannelser
At give alle unge lige uddannelsesmuligheder ved at afskaffe karaktersystemet og erstatte det med langt større brug af både mundtlig og skriftlig feedback
En grøn omstilling af uddannelsessektoren, der sikrer 70% CO2-reduktion inden 2030
En elevfordeling på grundskoler og ungdomsuddannelser, der styrker diversiteten blandt eleverne
Forbud mod gule fagforeninger i skoleudvalg og skolebestyrelser
Totalforbud mod skjult brugerbetaling på alle uddannelser
Grundskole
Langt større fokus på og støtte til ord- og talblinde med en tidligere og mere effektiv screening samt nemmere adgang til vejledning og hjælpemidler
Tolærerordninger
En afskaffelse af de obligatoriske nationale færdighedstests
At der udbydes skattefinansieret, sund og grøn skolemad på alle skoler
At seksualundervisningen får et fast timetal og har fokus på køn, seksualitet, grænser, normer og samtykke
Folkeskolelærere skal have opkvalificering i hvordan man opdager tegn på diagnoser, der kan medføre indlæringsvanskeligheder. Som eksempelvis ADHD eller autisme
Kortere skoledage, der giver tid til fritid
At de kunstneriske og praktiske fag styrkes og prioriteres til og med 9. klasse
At faget ”Håndværk og design” igen deles op i to fag: Håndarbejde og sløjd.
At lærernes forberedelsestid øges
Et klasseloft i folkeskolen på 22 elever
En nytænkning af uddannelsesvejledningen med mere individuel vejledning, øget brug af brobygning og praktik og fokus på den enkelte elevs behov
En økonomisk og politisk prioritering af specialskoletilbuddene samt flere ressourcer til folkeskolernes arbejde med specialelever
At genindføre forældrenes mulighed for at stoppe grundskolelukninger ved en bindende folkeafstemning i det pågældende skoledistrikt
Ungdomsuddannelser
At droppe karaktergennemsnittet til alle ungdomsuddannelser
Binding på skolernes tilskud, så midler til undervisning ikke bruges på bygninger, administration, markedsføring og ledelse
Mere elevdemokrati og en mere gennemsigtig styring og bestyrelsessammensætning
En indførelse af obligatorisk seksualundervisning på ungdomsuddannelserne med fokus på køn, seksualitet, grænser, normer og samtykke
En aktiv indsats mod mental mistrivsel og støtte til elever med særlige behov
Et lærepladskrav, som sikrer alle erhvervsskoleelever retten til en læreplads
At kommunerne og regioner får større beføjelser til at kræve elev- og praktikpladser hos underleverandører
At skoleoplæringsydelsen hæves, så den svarer til en almindelig elevløn
En massiv investering i erhvervsskolerne, så de har adgang til den nyeste teknologi inden for deres felt samt gode faciliteter til undervisningen
At udformningen af erhvervsskoleelevernes uddannelsesaftaler i langt højere grad inddrager dem og tager udgangspunkt i deres behov
Mere tid til fordybelse og mindre test- og eksamensrettet undervisning på gymnasieskolerne
At mindske adgangskravene for GIF (Gymnasialt Indslusningsforløb for Flygtninge og Indvandrere)
At der indføres bedre mulighed for brobygning til videregående uddannelser på alle ungdomsuddannelser
Videregående uddannelser
En økonomisk prioritering af de store professionsuddannelser, som skal forebygge frafald, skabe et sundere læringsmiljø og give tid til den enkelte studerende
At lempe adgangskravene, så bl.a. HF, EUX og erhvervsuddannelser er adgangsgivende til flere videregående uddannelser
At der åbnes flere uddannelsespladser uden for de store byer, men uden at lukke de studiepladser i byerne, der er behov for – eksempelvis velfærdsuddannelser – og uden at presse de eksisterende studiemiljøer i byerne
At lukningstruede fag bevares
En øremærket pulje til at styrke studiemiljøet på uddannelserne
Mere fysisk undervisning og et forøget minimumstimetal